Sundhedsbehandlinger

Øjenbehandlinger, der støtter din samlede øjensundhed

NB! NB! NB!

VED AKUT BRUG FOR HJÆLP, SE NEDERST!

----------------------------------------------

Sundhedsbehandlnger - Det meste er dækket af Sygesikringen

Hos Lillebælt Øjenklinik tilbyder vi en lang række øjenlægefaglige undersøgelser og behandlinger. Fælles for dem alle er, at de udføres med samme høje faglighed, grundighed og tryghed som resten af vores arbejde.

Vi hjælper blandt andet med vurdering og behandling af irritationer, infektioner, øjenlågsgener, tørre øjne, allergiske reaktioner og andre almindelige øjenproblemer.

Herudover udfører vi kontroller og udredning i forbindelse med kroniske tilstande, hvor stabilitet og tæt opfølgning er vigtig.

Uanset årsagen til dit besøg tager vi os tid til at lytte til dine symptomer, undersøge øjnene grundigt og sikre, at du får den behandling, der passer bedst til dine behov. Vores mål er altid det samme: at give dig et klart, stabilt og komfortabelt syn i hverdagen.

Skulle en sundhedsbehandling ikke været dækket af Sygesikringen, bliver du tydeligt oplyst om dette ved undersøgelsen og kan vælge, om du ønsker behandlingen.

Oversigt over typer af planlagte behandlinger:

Tørre øjne:
Lindring af svien, irritation og tørhedsfornemmelse.


Øjenallergi:
Behandling af kløe, rødme og allergiske reaktioner.


Infektioner og betændelse:
Hurtig behandling af infektioner og øjenbetændelse.


Røde og irriterede øjne:
Undersøgelse af årsager til rødme og irritation.


Tårevejsproblemer:
Udredning af løbende øjne og tilstoppede tåreveje.


Øjenlågsgener:
Vurdering af hævelser, hudforandringer og knuder.

Synsforandringer:
Hurtig vurdering ved pludselige eller gradvise synsændringer.


Hovedpine og øjentræthed:
Samsynstest og vurdering af synsbelastning.


Nethinde‑ og synsnervekontrol:
Kontrol af nethinde og synsnerve ved kroniske tilstande.


Brillerecepter:
Præcis måling af brillestyrke for optimalt syn.

Opfølgning efter behandling:
Tryg opfølgning for korrekt heling og justering.

Midlertidigt: Billeder fra klinikken kommer 15. august

Akutte behandlinger

Hvis du oplever pludselige, stærke smerter, kraftig rødme, nedsat syn eller andre akutte øjenproblemer, skal du ikke bruge vores online tidsbestilling. Ved akutte symptomer er det vigtigt, at du får hjælp hurtigt.

Søg straks øjenlæge/hjælp ved følgende symptomer:

  • Pludseligt synstab på ét eller begge øjne.

  • Nye lysglimt eller “lyn” i synsfeltet, som kan føles som kamerablitz.

  • Nydannede “fluer” eller sorte prikker, der pludselig dukker op i synsfeltet.

  • Skyggefornemmelse i synet, som kan øges over timer til dage. Dette kan være forudgået af lysglimt eller nye “fluer”.

  • Rødt og smertefuldt øje, eventuelt sammen med kvalme og opkast.

  • Rødt øje med lysskyhed og tåreflåd.

  • Pludseligt opstået dobbeltsyn.

  • Følelse af fremmedlegeme eller skade efter slag mod øjet.

  • Formforvrængning, fx at bogstaver “vælter”, eller at lige linjer bølger eller buer.


Ring til klinikken, så vurderer vi situationen med det samme og giver dig en akut tid, så du kan blive undersøgt og behandlet uden unødig ventetid.